Zanskar: Et gemt buddhistisk kongerige

Zanskar er et af de mest isolerede områder i Himalaya og et sted, hvor tibetansk buddhisme stadig eksisterer i sin oprindelige form. Folk i Zanskar er dybt religiøse, og de er stærkt tilknyttede områdets utallige klostre. Der er ni store, maleriske og historiske klostre i Zanskar udover mange små spredt omkring i landsbyerne. De større klostre ejer store jordlodder i Zanskars begrænsede landbrugsjord.

Padumsletterne i det centrale Zanskar
Disse jordlodder dyrkes af den lokale befolkning, og man afleverer en del af produktionen til klostrene i form af byg og smør, som blandt andet bruges i klostrenes mange olielamper.

Kargyak landsby, Lugnakdalen, Zanskar

Magical Himalayas lejr under Ki landsby

Verden mellem høje pas og dale
Zanskar dækker et areal på ca. 7.000 km på den nordlige side af den store Himalaya bjergkæde. Der bor mellem 10 og 11.000 mennesker i Zanskars tre dale; Lugnak dalen mod syd, Stod eller Doda dalen mod nordvest og Zanskar floddalen mod nord. Zanskar har altid været meget svært tilgængeligt pga. dens beliggenhed, og det har betydet, at dens enestående og uberørte kultur er blevet bevaret.

Darungdurung gletsjer set fra Pensi La passet
Mod vest er der store gletsjer pas som, Umasi La ( La betyder pas), Hongshu La og Poat La, og mod sydvest er der Kang La. Disse pas er meget, meget svære at krydse og kan kun bruges i kortere perioder om sommeren. Heste kan ikke krydse dem, og tidligere blev ruterne mest benyttet af munke, som rejste fra kloster til kloster.

Mod syd ligger Shingo La, som historisk set har været Zanskar folkenes, især fra Lugnak dalen, kontakt rute til Lahaul og Kullu. Mod øst ligger Phirtse La og Surichen La, pas som Changthang sletternes nomader benyttede som handelsrute med Zanskar. Mod nord ligger pas som Sengge La, hvor ruten til Ladakh går. Om vinteren er den eneste rute til Zanskar over den frosne Zanskar flod, som flyder gennem spektakulære slugter og møder den mægtige Indus flod ved Nimmu. Nu er der også en bilvej til Zanskar fra Leh i Ladakh over Pensi La, men den er kun åben få måneder om sommeren.

Zanskar: Kobberlandet
Navnet Zanskar kommer måske fra Zangs-skar (Zangs=kobber, skar=stjerne), der er en hentydning til de kobber aflejringer, som findes i Zanskars floder. Der er mange andre forslag til navnet Zanskar som Zangs-dkar (hvid kobber), Zangs-mkhar(kobber palads), zan-mkhar (mad palads) og bZang-dkar (god og hvide).

Pishu landsby set fra Zangla

Fra bronze alder til nu
De tidligste beboere i Zanskar var folk af en noget ukendt oprindelse, men man mener, at de måske kom fra de central asiatiske sletter. Senere slog Mon og Dard befolkningsgrupper fra Central Asien sig også ned i Zanskar, hvor de blev blandet med den oprindelige befolkning.

Allerede år 200 f.kr. konverterede befolkningen i Zanskar til buddhisme, som kom dertil fra Kashmir. Omkring år 700 var de under stærk påvirkning fra Tibet, som prøvede at påtvinge dem den animistiske Bon religion, man på det tidspunkt fulgte i Tibet..

Karsha kloster
Da det Vesttibetanske kongerige, Guge, konverterede til Buddhisme i 800 tallet blomstrede buddhismen endeligt i Zanskar. Mellem det tiende og elvte århundrede blev der etableret store klostre som Karsha og Phugtal, og Zanskar blev styret af nogle få kongelige familier. I 1500 tallet kom Zanskar under Ladakhs magtfulde Namgyal kongehus herredømme. I Sengge Nangyal og Delden Namgyals regeringsperiode, var Ladakh politisk stabil, og Leh blev et knudepunkt på handelsruterne mellem Punjab og Central Asien. Zanskar var uberørt af handelsaktiviteterne. I ca. 1680, blev Ladakh angrebet af en tibetansk og mongolsk hær, som vandt det vestlige Tibet og Ladakh. Kong Delegs Namgyal allierede sig med en hær fra Kashmir og stoppede det tibetansk/mongolske angreb i nærheden af Basgo, vest for Leh, i 1685. Fra da af kom Ladakh og Zanskar under mogul herredømme i Indien.

Det hellige Gomburanjan bjerg
Handelen med Central Asien voksede. Der blev læsset varer på ponyer i Amritsar i Punjab, og i karavaner krydsede de så verdens mest krævende terrain over de høje, svære bjergpas til byer som Yarkand (nu: Shache i nordvestlige Kina) og Khotan (nu: Hotan, ogs i nordvestlige Kina) i Central Asien. Det var en rejse på flere tusind kilometer, som tog mange måneder. Leh, som lå midtvejs på ruten, udviklede sig til en travl basar med handelsmænd fra mange forskellige nære og fjerne lande.

I 1834 sendte Maharaja Gulab Singh af Jammu sin general Zorawar Singh mod Ladakh for at vinde Ladakh og for at få del i den lukrative handel. Zorawar Singh krydsede ind i Zanskar fra Umasi La, og dermed startede en lang periode med ustabilitet og uro som først sluttede, da englænderne blev den overordnede magtfaktor i Nord Indien. Ladakh, Zanskar og Baltistan blev en del af den nye stat Jammu og Kashmir.

I 1947, blev Baltistan del af Pakistan og Ladakh, Zanskar og områderne østpå op til Tibets grænse blev i Indien.

På Shingo La passet. Porten til Zanskar

Trekking i Zanskar
I 1947 blev Zanskar lukket for turister, pga. grænse konflikter mellem Indien og Pakistan og delvis Kina, og først i midten af halvfjerdserne blev området igen åbnet for turister og trekking grupper.

Nedstigning fra Shingo La

Pakdyr med bagage
Der er meget få veje i Zanskar, så den bedste og måske eneste måde at opleve Zanskar på er ved at tage på trek gennem dalene og over passene. Et trek gennem Zanskars farverige bjerge, landsbyer, grønne byg- og ærtemarker og farvestrålende vilde blomster langs vandkanalerne er utroligt fascinerende. Hvis man dertil lægger attraktioner som spektakulært beliggende klostre, mægtige floder, høje pas og varme solrige klare dage, kan man næsten ikke ønske sig mere.

Lise med lokal kvinde i Yal landsby

Venlig munk


«

Hvad siger vores kunder

Book en tur

Book en tur

Send os din Feedback

info@magicalhimalaya.dk

Hjælp os at blive bedre

Få svar på din spørgsmål

Få svar på din spørgsmål

Nyhedsbrev