Vores livs eventyr

 

Artiklen er publiceret i Tidskrift for Biavl. November 2016. Nr. 11
Af Kaj Andersen, Bente og Niels Rasmussen, Peter R Kildedal 

Danmarks Biavlerforening tilbød i dette efterår en bi-tur til Indien med efterfølgende trekking i Himalaya. Turen var tilrettelagt af Lise Hansted og Harinder (hendes mand) og deres lille rejsebureau Magical Himalaya. Lise har flere gange været med i bi-projekter i ulande bl.a. vedrørende bestøvning. Harinder, som er inder, er uddannet indenfor planteforædling.

Ideen med turen var at opleve biavl i Indien og eventuelt slutte med en trekking tur i Himalaya. Indien er et kolossalt land med 1.2 milliarder mennesker. Området omkring New Delhi var i slutningen af september et meget, meget lummert område med et virvar af små boder, dyttende biler, løsgående køer og mennesker for det meste i gang med et eller andet gøremål.
Vi så kun en lille del i det nordlige Indien, blandt andet Punjab op mod den pakistanske grænse, som hver aften lukkes under stort postyr – på begge sider af grænsen – og med masser af tilskuere.
Det var Nordindiens landbrugsstater – frodige sletter med ris og hvede. Vi oplevede gæstfriheden, hvor vi bliver hensat til en Karen Blixen stemning.

Vandrebiavl
Vi boede i Amritzar – Sikhernes helligste by med det gyldne tempel. Vi besøgte flere store erhvervsbiavlere med hundredevis af stader med Apis mellifera. Bierne flyttes efter afgrøderne. Under vores besøg ventede man på, at eukalyptustræerne skulle starte blomstringen. Bierne var utrolig fredelig, familierne var ikke så store, og tavlerne var meget sorte, det gik man ikke så højt op i.
Vi besøgte også materielforhandlere, og det var en oplevelse helt for sig. Alt kunne laves, og under meget forskelligartede forhold.

Erhvervsbiavler i Punjab med hundredvis af bifamilier der flyttes flere gange om året. På tidspunktet for vores besøg fodredes lidt i små beholdere der blev sat ned bagerst i magasinkassen, inden næste træk på eukalyptustræerne. Foto Peter R. Kildedal

Apis mellifera ligustica som bruges af erhvervsbiavlerne i Punjab i det nordlige Indien og som holder til langs de større floder nedenfor Himalaya. Bierne var sunde og glinsende at se på. Dronningerne blev udvalgt af de bedst fungerende familier og fremavlet af den enkelte biavler. Der fandtes ifølge de folk der passede bierne ikke et system som vi kender det med dronning avlere. Foto Peter R. Kildedal

Med Himalayabjergene i horisonten, nåede vi Dharamsala, hvor Dalai Lama bor i eksil. Vi var så heldige at få et glimt af ham, da han kørte gennem byen. Folk stod i stadstøjet med blomster og røgelse og ventede. Vi følte os meget heldige. Det er også her den tibetanske eksilregering har hovedkvarter.

Indbyggede stader
Kulla dalen er helt speciel, den kaldes gudernes dal. Her besøgte vi flere lokale biavlere, hvor staderne var indbygget i de gamle bindingsværkshuse. Staderne var hulrum/kasser i muren, og indvendig var det lukket med en plade og tætnet med komøg. Høsten var begrænset; 2-4 kg per hus. Bierne sværmede og kom i staderne, som de ville, ofte startede de ”nederst” på bjergene om foråret og migrerede så højere op i løbet af sommeren. Der var også bier i hule træstammer. I dette område er det den indiske bi; Apis cerana.

Indbygget stade.

Indbygget stade set indefra. Staderne lukkes med en plade og tætnes med komøg. Foto Peter R Kildedal

Vi vandrede op og ned i bjerglandsbyerne og mødte venlige imødekommende mennesker. Smukke kvinder i brogede kjoler og børn i skoleuniformer. Der er ingen tvivl om, at Indien satser på skolegang. Vi hørte også om, at honningsalget hos en af erhvervsbiavlerne finansierede børnenes uddannelse.

Bierne er næsten hellige og indgår i adskillige ceremonier. Vi smagte helt vidunderlig honning her, al den honning vi så under turen var i øvrigt flydende. Området er utrolig frugtbart, og da vi er i et tempereret område er der rigtig gode betingelser for at dyrke æbler. En produktion, der forsyner store dele af Indien. En øget rigdom, der afspejlede sig i pænere landsbyer med en befolkning, der til trods for dagligt arbejde var forholdsvis pæne og rene i tøjet. Menneskene gav indtryk af at være tilfredse. De var smilende og imødekommende. De havde ”gode øjne”. Vi besøgte Lise og Harinders hus og æbleplantage – et fredfyldt sted på bjerget, langt fra byens larm og uro. Vi traf slanger, aber, store gribbe, og hele holdet blev beriget af Eriks store viden om gekkoer, kakerlakker og andet kryb

Plads til forbedring i biavlen
Hvis vi skal konkludere på indtrykkene fra vores biavlsbesøg, synes vi nok, at de indiske biavlere kunne forbedre deres biavl ved at de som os laver hyppigere udskiftning af deres tavler, og at man hos bi-folk i bjergene kunne indrette stader med tavler og bier i stedet for at vente på, at bierne skulle komme af sig selv for derefter at høste honningen. Hvis vi endelig skal misunde dem noget, er det den mangesidige plantevækst, der giver en fantastisk honning, der virkelig giver en smag af de vidunderlige bjerge i Himalaya.

Vores livs eventyr
Vi var ni deltagere som sluttede med fem dages trekking i Himalayas fantastisk smukke bjerge op til 3900 moh og med udsigt til de mange sneklædte tinder overalt. Det var spændende og anstrengende indimellem, og hver dag, når vi kom tilbage til lejren, var der varm citronte med ingefær og honning. Det var lifligt!!

Foto Peter R Kildedal

Så var der snacks og senere en fremragende aftensmad tilberedt under noget mere spartanske forhold, end vi er vant til. Der var 15 pakheste og tre hestefolk foruden ni køkken- og trekking-folk, som gjorde deres ypperste, for at servicere os.
På vejen hjem så vi Taj Mahal, som jo er helt unikt – tilbage til Delhi og så skiltes vores veje og turen gik mod Danmark.
En fantastisk tur – for mange af os vores livs eventyr.
En stor tak til Lise og Harinder og deres stab.


«

Hvad siger vores kunder

Book en tur

Book en tur

Send os din Feedback

info@magicalhimalaya.dk

Hjælp os at blive bedre

Få svar på din spørgsmål

Få svar på din spørgsmål

Nyhedsbrev