Nomader og Søer


På denne meget spændende tur, kører vi gennem nogle fantastisk landskaber, over høje bjergpas, og vi tilbringer tid ved bredderne af dybblå saltsøer i Changthang. Changthang er navnet på de vildt åbne sletter i den østlige del af Ladakh, der grænser op til Tibet, og her falder dalbunden sjældent til under 4500 meter. Der er et fantastisk smukt landskab og nogle flotte campingpladser, som næster stammer fra et andet univers. Undervejs skal vi besøge buddhistiske klostre, som er en vigtig del af den lokale befolknings liv.

Vi kører forbi nomade-camps, hvor nomaderne bor med deres yak og pashmina fåreflokke. Disse nomader kaldes Changpa, som betyder Changthangs beboere. Fra forårets komme, hvor de kan forlade deres små vinterlandsbyer, og indtil vinteren, er de altid i bevægelse på udkig efter græsgange til deres yak og Pashmina får. For en ægte Changpa er yakuldteltene på sletterne det rigtige hjem, og landsbyerne kun noget der bruges ganske kort tid i den koldeste tid på året.

Ladakh med os: Ladakh var næsten vores baghave, dengang vi boede i Himalaya med vores børn. Om sommeren når monsunregnen blev lidt lovlig kraftig, kørte vi til Ladakh, som bare lå et par bjergpas fra hvor vores hus. Her var der en skyfri himmel, dejlig sol og naturen var på sit flotteste. Over tiden er det blevet til utallige ture til Ladakh, og vi kender mange af disse steder og trekkingstier ud og ind. Vi har nogle af de mest professionelle Ladakh mandskaber og guides, og vi kender dem alle personligt. Vi er også selv guides på flere af turene. Læs mere Sommerferie på verdens tag

Dag til Dag plan

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark.
  • Dag 2: Med indenrigs fly til Leh.
  • Dag 3: I Leh.
  • Dag 4: Sightseeing i Leh og omegnen.
  • Dag 5: Leh – Pangong søen, Spangmik.
  • Dag 6: Ved søen i Spangmik.
  • Dag 7: Spangmik – Hemis.
  • Dag 8: Hemis – Chumathang.
  • Dag 9: Chumathang – Tsomoriri Søen, Korzok.
  • Dag 10: Ved søen i Korzok.
  • Dag 11: Korzok – Tso Kar søen.
  • Dag 12: Tsokar – Leh.
  • Dag 13: I Leh.
  • Dag 14: Med fly til Delhi.
  • Dag 15: Sightseeing i Delhi og hjemrejse.
  • Dag 16: Ankomst i Danmark.

Detaljeret Rejseplan
Dag 1 til dag 4: Afrejse fra Danmark, ankomst i Delhi i Indien: Transfer til hotellet. Tidligt næste dag flyver vi fra Delhi til Leh. Det er en meget spændende flyvetur, hvor man flyver over hele bredden af Himalaya. Er sigtbarheden god, kan man se grønne dale, hvide gletsjere og mange af Himalayas højeste bjergtinder. Når man lander i Leh og kommer ud af flyet, kan man med det samme mærke den friske bjergluft og også, at der er ikke så meget af den. Indenfor 36 timer er man fløjet fra havets overflade til 3500 meters højde. Derfor er det vigtigt at tage den med ro i starten. Vores folk henter jer i lufthavnen og I indlogeres på et hyggeligt hotel. Dagen bruges til at slappe af i og til korte ture i byen. I de næste par dage tager vi på sightseeing i Indusdalen, og vi kører op til Khardung La, som med sine 5600 meter er verdens højeste bjergpas, man kan køre over. Efterhånden vænner man sig til højderne og gør sig klar til tage afsted på trekket. Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt man tilpasser sig til den tynde bjergluft.

Dag 5: Leh – Spangmik: Fra Leh kører vi til Karu ad Leh – Manali vejen. Fra Karu drejer vi mod nord og kører gennem en vidunderlig grøn dal og forbi små landsbyer op til det 5.400 meter høje Chang La pas. Der er ca. 7 timers kørsel til Lukung ved Pangong søens bredder. Vi overnatter i en behagelig og luksus teltlejr med bad og toilet.

Dag 6: Pangong Søen og Spangmik: Pangong-søen er den dybeste dybblå i det kalejdoskop af farver, der udspiller sig i løbet af dagen. Søen er 135 km lang og kun 7-8 km bred. Ca. en tredjedel af søen ligger i Indien, og resten er i Tibet. Det er et af de få steder, hvor det indiske søværn har både til at bevogte grænsen. Man kan gå ca. 7 km langs søen til nomadelandsbyen Spangmik, som er en af nomadernes små sommerlandsbyer. Om sommeren dyrker de byg og ærter på deres marker, og om vinteren tager de væk til andre græsgange med deres flokke af dyr. Vi bruger dagen til at slappe af ved søens bredder, tage utallige billeder af trækfugle og af vandets blå udstrækning, der til tider er så stille, at den ligner et spejl, der reflekterer det imponerende bjerglandskab.

Dag 7: Spangmik – Hemis: Vi kører tilbage over Chang La passet til Sakti og Karu. Der kører vi over Indusfloden til en sidedal mod syd. Her overnatter vi et guest house tilhørende Hemis klosteret.

Dag 8: Hemis – Chumathang: I dag går turen mod øst langs Indusfloden forbi små landsbyer som Upshi, Nurnish og Kidmung til Chumathang. Hele turen er langs stejle bjergskråninger, hvor man af og til ser grønne oaser ved landsbyerne, mens Indusfloden flyder i bunden af dalen. Chumathang er kendt for sine helende varmtvandskilder i hele Ladakh. Vi overnatter i luksus teltlejr.

Dag 9: Chumathang – Korzok – Tso Moriri: Vi følger Indusfloden videre op til Mahebroen, hvorefter vi forlader Indusdalen og begynder at køre opad mod syd og sydvest på en lille vej til Sumdolandsbyen. Efter Sumdo skifter landskabet karakter, og vi ser mange marmotter i en grøn dal, hvor der flyder en lille bæk i midten. Efter flere sving gennem klipper og et massivt stenet område, kommer vi gennem et sandet område, hvor firhjulstrækkere regerer suverænt. Sidst på turen kører vi langsomt nedad forbi flere nomadelejre til den gigantiske udstrækning af vand, der er Tso Moriri sø. Vi kommer til Korzok landsbyen og til vores luksus lejrplads ved søen.

Dag 10: Korzok og Tsomoriri: Nu befinder vi os i et område som hedder Rupshu. Det er del af Changtangs vilde store sletter, som fortsætter herfra i hundredvis af kilometer og ind i Tibet. Det er typisk for Changthang, at der ud over brede, åbne sletter er både små og store saltsøer, og Tso Moriri er en af de største. Korzok landsbyen er en af de få permanente beboelser i Rupshu, og her er et større buddhistisk kloster. I gamle dage var der tilmed en dronning. Dagen er til at være i Korzok og små ture langs søen.

Dag 11: Korzok – Tso Kar: Fra Korzok kører vi tilbage til Sumdo landsby. Herfra drejer vi igen mod vest og kører langs nomadelejrene ved Pologonka passet ind til Tso Kar, saltsøen med bredder, der er hvide af salt. Der er nogle fantastiske udsigter til søen, mens vi kører gennem nomadelandsbyen Thukche til Pangu Nagu, som er en grøn oase med kildevand i midten. Efter at have hvilet, kører eller går vi helt til søens bredder, og vi bruger aftenen i den dejlige saltvands lugt – som om man var ved havet på verdens tag.

Dag 12: Tso Kar – Leh: Efter en afslappet morgenmad kører vi over det 5300 m høje Tanglang La pas, gennem maleriske landsbyer og tilbage til Leh.

Dag 13: I Leh.

Dag 14: Flyve tilbage til Delhi om morgen. Man ankommer i Delhi allerede om formiddagen. Resten af dag i Delhi på egen hånd.

Dag 15: Delhi er på alle måder en millionby. Der er et vældigt leben og ved første øjekast, kan alt synes kaotisk, men giver man sig lidt tid, opdager man, at den har sin helt egen orden. Delhi har mange seværdigheder. Vi begynder turen med at besøge Rajghat, som er Mahatama Gandhi’s mindemærke. Herfra kommer vi tilbage til den gamle Delhi by, hvor vi tager en tur gennem Red Fort, der blev bygget af moghulerne i deres storhedstid. Turen fortsætter forbi India Gate. Om eftermiddagen ser vi Qutub Minar, som med sin 72,5 meter er den højeste minaret i verden. Vi kommer til Lotus templet, som er Bahai religionens flotte tempel. Sidst på eftermiddag kommer vi til et spektakulært Moghul Monument, som hedder Humanyuns Tomb. Tomben står majestætisk i en stor have og er meget imponerende. Det er et UNESCO world heritage site. Om aftenen kører vi til Delhi lufthavn og flyver tilbage til Danmark.

Dag 16: Ankomst i Danmark.

Pris Information

Pris per person: Fra 10.540 kr.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og 2 personer i telt.

Prisen inkluderer:

  • 1. Afhentning i lufthavn i Delhi.
  • 2. Alle hotelophold med morgenmad
  • 3. Al transport efter ankomst til Indien.
  • 4. Indenrigs flybillet Leh – Delhi.
  • 5. Alle entreer, trekking permits, rejse tilladelser, nationalpark gebyrer.
  • 6. Engelsktalende lokalguide.
  • 7. Bidrag til rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:

  • 1. Flybillet fra Kastrup – Delhi t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
  • 2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
  • 3. Visum og Visumgebyr til Indien.
  • 4. Vaccinationer.
  • 5. Drikkevarer og drikkepenge.

Kort

Se det på et på større kort


« | »

Book en tur

Book en tur

Send os din Feedback

info@magicalhimalaya.dk

Hjælp os at blive bedre

Få svar på din spørgsmål

Få svar på din spørgsmål

Nyhedsbrev