Everest Base Camp


Everest base camp trekket er et af de mest storslåede treks i Himalaya, og selve Everest regionen er uden tvivl en af de mest spændende regioner. Her rejser flere 8000 meter høje bjerge sig sammen med Mount Everest fra et væld af gletschere, bjergkamme og dale. Der er ærefrygt inspirerende bjerglandskaber gennem hele trekket.

Sagarmatha National Park, hvor Mount Everest er beliggende er “world heritage site”, og udover verdens højeste bjerge er her en imponerende variation i dyre og planteliv. Når man vandrer ad stierne mod Everest følger man i fodsporene af berømte bjergbestigere som Mallory, Tenzing Norgay, Edmund Hilllary og mange modige sherpa klatrere.

Efter ankomsten i Kathmandu, bruger vi et par dage til sightseeing, udforskning af de spændende basarer og til forberedelser, inden vi flyver til Lukla, hvor trekket starter. Det eneste forbindelsesled mellem Everestregionen og resten af verden er enten gennem den spændende flyvetur eller mange dages trek gennem fjerntliggende landsbyer, floder og bjerge.

Efter ankomsten til Lukla starter vi vores trek med at gå ind gennem dalen til Monjo landsby, som ligger lige udenfor Sagarmatha National Park. Vi fortsætter videre ind i dalen langs Dudh Kosi floden, indtil vi begynder en stejl stigning op mod Namche Bazar. Efter en akklimatiseringsdag fortsætter vi gennem pragtfulde skovområder, over broer, forbi små overnatningssteder og buddhistiske klostre til Tengboche og Dingboche, hvor vi holder en hvile-og akklimatiseringsdag. Så går vi videre til Labuche og herfra går vi mod det berømte udsigtspunkt, Kala Patthar, hvorfra vi ser Mount Everest sammen med Lhotse, og Nuptse der rejser sig fra Khumbu gletscher.

Dag til Dag Plan

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark/Norge.
  • Dag 2: Ankomst i Kathmandu.
  • Dag 3: Sightseeing i Kathmandu.
  • Dag 4: Fly fra Kathmandu til Lukla og trek til Monjo.
  • Dag 5: Monjo – Namche Bazar.
  • Dag 6: Akklimatiserings- og hviledag i Namche Bazar.
  • Dag 7: Namche Bazar – Tengboche.
  • Dag 8: Tengboche – Dingboche.
  • Dag 9: Akklimatiserinsdag i Dingboche. Tur til Chhukung.
  • Dag 10: Dingboche – Labuche.
  • Dag 11: Labuche – Gorakshep. Tur til Kala Pathar.
  • Dag 12: Everest Base Camp – Labuche.
  • Dag 13: Labuche – Pheriche.
  • Dag 14: Pheriche – Pangboche.
  • Dag 15: Pangboche – Tengboche.
  • Dag 16: Tengboche – Namche Bazar.
  • Dag 17: Namche Bazar – Lukla.
  • Dag 18: Fly fra Lukla til Kathmandu.
  • Dag 19: I Kathmandu.
  • Dag 20: I kathmandu og hjemerejse.
  • Dag 21: Ankomst i Danmark/Norge.

Detaljeret Rejseplan
Dag 1: Afrejse fra København/Oslo.

Dag 2: Ankomst i Kathmandu, Nepal: Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til et behagelige centralt beliggende hotel i Thamel i Kathmandu. Vi bruger kun gode velafprøvede kvalitetshoteller i Kathmandu.

Dag 3: I Kathmandu: I Kathmandu bor vi i Thamel, som med sin mange små gader, butikker og restauranter er det mest spændende område i hele Kathmandu. Vi laver en kort sightseeing i byen, hvor vi først besøger Pashupatinath templet, som er Nepals helligste Hindutempel. Templet er dedikeret til Lord Shiva som “dyrenes konge”. Den nuværende tempel bygning er fra det 16 århundrede, men selve templets eksistens går tilbage til det 3 århundrede.

Senere besøger vi Boudhanath, som er en af verdens største stupaer og et af Nepals helligste buddistiske steder. Det er et urgammelt helligt sted for Tibetanerne, og lang tid før, Kathmandu eksisterede, ofrede tibetanske handelsmænd deres respekt her på vej frem og tilbage ad den vigtigste handelsrute, der gik her forbi. Da Tibetanske flytninge ankom til Nepal valgte de at bosætte sig i nærheden af Boudhanath. Resultat er mange klostre og en meget speciel atmosfære. Efter sightseeing kommer vi tilbage til vores hotel. Resten af dagen bruges til at udforske byens spændende gader. Kathmandu ligger på ca. 1350 meters højde.

Dag 4: Kathmandu – Lukla – Monjo: Tidligt om morgenen flyver vi fra Kathmandu til Lukla i et lille Dornier fly. Det er en spændende flyvetur på ca. 35 minutter, hvor max. højden er ca. 4500 meter. Vi ser Himalayas bjergkamme med landsbyer, marker og skove glide forbi, mens Himalayas sneklædte tinder fylder horisonten.

Når vi lander i Lukla, som ligger på ca. 2830 meters højde, er vi kommet til Solokhumbu eller Everest regionen. Her møder vi vores bærere, og vi organiserer bagage og udstyr og får en kop te eller kaffe, inden vi drager afsted på trekket. Fra Lukla går det langsomt nedad gennem de små landsbyer Chheplung, Ghat og Phakding og forbi mange store sten, som er dækkede med buddhistiske mantras til bunden af dalen, hvor Dudh Kosi floden flyder. Fra Phakding fortsætter stien til den anden side af Dudh Kosi floden gennem Benkar landsby. Efter Benkar krydser vi tilbage til den anden side af Dudh Kosi og kommer til Monjo (2830 meter), hvor vi overnatter i et lodge. Alle flodkrysninger er over solide hængebroer. Ca. 3 timers trek.

Dag 5: Monjo – Namche Bazar: Stien fortsætter ned til Dudh Kosi floden, hvor vi krydser over floden til Jorsalle landsby. Lidt efter Jorsalle krydser vi igen floden og går op langs den, indtil vi kommer til et sted, hvor Bhote Kosi floden møder Dudh kosi floden. Så kommer der en lang vedvarende stigning gennem en flot skov, indtil vi kommer til Namche Bazar, som regnes for en slags hovedstad i Khumbu.

Dag 6: Akklimatiserings- og hvile i Namche Bazar: I dag er den første af turens to planlagte akklimatiseringsdage, og vi bruger den til at slappe af i og til at udforske Namche Bazar. Det er en god ide, at være lidt fysisk aktive selv på en hviledag. Derfor kan man sammen med guiden tage en tur mod Khumjung og Kunde landsbyerne, hvorfra, der er fine udsigter mod det smukke Ama Dablam bjerg.

Dag 7: Namche Bazar – Tengboche: Fra Namche Bazar går vi op gennem byen, indtil vi når toppen af bjergkammen. Her møder en fantastisk udsigt mod Ama Dablam os, samtidig med at vi kan se Mount Everets store top, der dominerer hele landskabet. Stien forsætter næsten flat langs bjergskråninger, forbi stupaer og små tehuse og små markeder. Efter ca. 2 timer begynder vi at gå ned mod Dudh Kosi floden, som udspringer fra Khumbu gletscher ved foden af Mount Everest. Efter at have krydset Dudh Kosi floden stopper vi og nyder vores frokost og en kop te eller kaffe, inden vi begynder en lang stigning op gennem en pragtfuld rododendron skov til Tengboche. Vi besøger Tengboche kloster om eftermiddagen.

Dag 8: Tengboche – Dingboche: Fra Tengboche går stien langsomt nedad til Debuche, hvorfra vi følger Imja Khola floden på vej op mod Dingboche. Vi går gennem Somare og Orsho landsbyerne. Undervejs er der nogle imponerende udsigter til høje knejsende bjergtinder som Ama Dablam, Nuptse, Lhotse, Cholatse og Thamserku. Så krydser vi floden til højre side og efter en kort gåtur, ser vi Dingboches marker og huse.

Dag 9: Akklimatiseringsdag i Dingboche: I Dingboche har vi trekkets anden akklimatiseringsdag. Vi er kommet på 4320 meters højde, og for at kunne forsætte ubesværet endnu højere op, er det oplagt at holde en dag i Dingboche og sove på samme højde i to nætter.

I løbet af dagen tager vi en tur op langs Imja Khola floden til Chukhung, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Lhotse og Ama Dablam.

Dag 10: Dingboche – Labuche: Vi begynder dagens etape med at gå op langs bjergskråningen til venstre for Dingboche landsbyen. På toppen ligger der en stupa. Stien fortsætter næsten fladt gennem Dusa, hvor Yak hyrderne passer deres dyr om sommeren. Vi går igennem et øde landskab, som er helt domineret af nogle fremragende udsigter til Taboche og Cholatse bjergtinder foran os og Ama Dablams perfekte pyramide bagved os.

Vi krydser et vandløb og kommer til Dughla, hvor man kan købe te, kaffe, mad etc. Dughla var større før i tiden, men en del af landsbyen blev ødelagt i en flodbølge i 2007. Fra Dughla kan man se morænen fra Khumbu gletscheren og stien, som går stejlt opad gennem et stenet område. Efter den stejle stigning til toppen af bjergkammen, mødes vi med en fantastisk udsigt til de perfekt, smuk og symmetrisk pyramide, det 7135 meter høj Pumori. Vi fortsætter gennem morænen langs et lille vandløb til vores overnatningssted, et lodge i Labuche. Labuche, som oprindeligt var yakhyrdernes sommersæter, er nu udelukkende et sted, hvor folk overnatter på vej til Everest.

Dag 11: Labuche – Kala Patthar – Gorakshep – Kala Pathar/Everest Base Camp: Nu kan man mærke den tynde bjergluft. Hver fysisk bevægelse kræver lidt ekstra energi, og en lille bakke kan gøre en forpustet, men alt besværet belønnes i rigeligt mål med et ekstremt smukt bjergelandskab i alle retninger. Tidligt om morgenen begynder vi fra Labuche og følger gletschermorænen, mens Everests nordlige bjergkam fylder horisonten sammen med Pumori og Nuptse. Efter et par timers tur kommer vi til Gorakshep, hvorfra vi begynder at gå op mod Kala Patthar (som betyder sort sten på nepalesisk)

Det føles rigtig hårdt at gå opad mod Kala Patthar toppen i den tynde bjergluft, som bliver tyndere og tyndere, efterhånden som vi går højere og højere op. Stien er pæn og velholdt og efter 2-3 timers anstrengelse belønnes vi med en udsigt, som velsagtens kan beskrives som verdens smukkeste bjergudsigt. Everest Base camp ligger nede på Khumbu gletsjer, mens Mount Everest, Lhotse og Nuptse knejser i horisonten. Så følger vi stien ned til Gorakshep. Gorakshep er en samling af lodges, som ligger på en gammel søbund, og her skal vi blive i nat.

Bemærk: Om vi tager til Kala Patthar eller Everest Base Camp først bliver besluttet på stedet og er normalt afhængigt af vejret, deltagernes akklimatiseringsniveau mm. Er det klart vejr, kan vi vælge at besøge Kala Patthar allerede samme morgen, vi kommer fra Labuche. Hvis det er lidt skyet, kan vi vælge at besøge Everest Base Camp samme eftermiddag og have næste dag til Kala Patthar. Det er også muligt til at tage til Kala Patthar om eftermiddagen og nyde solnedgangen over Everest, som faktisk er meget mere dramatisk, storslået og flot end solopgangen. Under alle omstændigheder er det et par krævende dage i højderne (5000 meter eller mere), hvor der, uanset hvad man vælger at gøre, er store fysiske anstrengelser, men man føler sig euforisk og glad i verdens smukkeste bjerglandskaber.

Dag 12: Besøg Everest Base Camp (EBC): Fra Gorakshep følger vi stien over Khumbu gletsjer morænen til Everest Base Camp. Stien går lidt op og ned gennem et område med store sten forbi en sort isvæg til EBC. EBC er et stenet område med mange telte om foråret, hvor bjergbestigere fra mange lande samles for at bestige Mount Everest. Herfra kan man ikke se Mount Everet, men man kan opleve en flot udsigt til Khumbu isfald, hvorfra klatringen op mod Everest top begynder. Så følger vi samme sti tilbage til Gorakshep og til Labuche, hvor vi overnatter.

Dag 13: Labuche – Pheriche: Vi følger den samme sti ned til Dughla, som vi fulgte dag 10, men i Dughla tager vi den nederste sti til Pheriche landsby.

Dag 14: Pheriche – Pangboche: Vi kommet ned i relativt lavere højder, og det meste af tiden går vi fladt eller ned ad bakke, så det føles enormt behageligt. Vi sover også bedre om natten, og hvis man dertil ligger de storslåede oplevelser, man har fået, kommer man nærmest i en euforisk tilstand. Vi overnatter i Pangboche, som er Tenzin Norgays oprindelige landsby.

Dag 15: Pangboche – Tengboche: Fra Pangboche til Tengboche er der bare en kort afstand ad en sti gennem en pragtfuld skov. Vi giver os god tid til at ligge mærke til den fantastisk natur, vi befinder os i, indtil vi ved frokosttid når frem til Tengbiche. Resten af dagen er til at slappe af i, deltage i en ceremoni i Tengboche gompa mm.

Dag 16: Tengboche – Namche Bazar: Nu går det nedad gennem mange hårnåle sving til Dudhkosi floden. Vi krydser floden og begynder at gå opad mod Namche Bazar. Vi stopper ind i mellem for at betragte det fantastiske bjerglandskab, vi har været en del af i mange dage. Lige før Namche Bazar ser vi Mount Everest top for sidste gang, og så siger vi farvel til de høje bjerge og går ned til Namche by og til vores hotel.

Dag 17: Namche Bazar – Lukla: Fra Namche Bazar, går vi ned til Dudhkosi floden, som vi krydser, hvorefter vi følger samme sti som vi kom opad for mere end 2 uger siden. Vi spiser frokost i Phakding og kommer til vores lodge i Lukla.

Dag 18: Lukla – Kathmandu: Vi tager Dornier flyet til Kathmandu. At lette fra Lukla lufthavn er meget spændende. Efter 35 minutters flyvetur lander vi i Kathmandu og checker ind på vores hotel. Resten af dagen på egen hånd.

Dag 19: Kathmandu: Dagen til at være i Kathamandu. Der kan også organiseres en tur til Bhakatpur, som tidligere var hovedstad i Nepal (14 århundrede) under Malla kong dynasti. Bhakatpur er UNESCO “world heritage site”, kendt for spændende kultur, templer og masser af kunstværk med træ, metal og sten.

Dag 20: Hjemrejse. Sidste dag i Kathamandu. I centrum af byen er der mange butikker som sælger tasker, jakker og andet grej i god kvalitet og ret billigt. Der er også flere spændende bogbutikker. Man kan bruge tiden til at købe små ting, gaver og souvinirs osv, inden vi tager flyet til Danmark.

Dag 21: Ankomst i Danmark/Norge.

Pris Information
Pris per person: Ved to personer: 10.650 kr. pr. person. Ved 4 personer: 9.880 kr. pr. person.
Prisen er baseret på delt dobbeltværelse i hotellerne og lodges.

Prisen inkluderer:

  • 1. Transfer til og fra lufthavn i Kathmandu.
  • 2. Alle hotelophold med morgenmad.
  • 3. Al transport efter ankomst til Nepal og i flg. rejseplanen.
  • 4. Indenrigsfly Kathmandu – Lukla t/r.
  • 5. Al ophold i lodges/tehuse på trek.
  • 6. Solokhumbu conservation fee.
  • 7. TIMS kort.
  • 8. Engelsktalende guide.
  • 9. Alle forsikringer for bærer og guide.
  • 10. Bidrag til Rejsegarantifonden.

Prisen inkluderer ikke:

  • 1. Flybillet fra Danmark/Norge – Kathmandu t/r. Vi giver gerne tilbud på flybillet.
  • 2. Rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
  • 3. Mad på trekket. Beregn 180 – 200 kr. pr. dag.
  • 4. Visum og visumgebyr til Nepal.
  • 5. Vaccinationer.
  • 6. Drikkevarer og drikkepenge.

Kort

Vis Everest Base Camp på et større kort


« | »

Hvad siger vores kunder

Book en tur

Book en tur

Send os din Feedback

info@magicalhimalaya.dk

Hjælp os at blive bedre

Få svar på din spørgsmål

Få svar på din spørgsmål

Nyhedsbrev