Himalaya Studio

Tilbage i 2005, da virksomhedens hjemmeside skulle udvikles for første gang, vidste vi ikke meget om hjemmeside udvikling. Vi kendte mange trekkingruter i Himalayas bjerge og havde masse af erfaring derfra, men vi havde kun svagt hørt om HTML, så vi kastede os ud i at lære det.
På bjergsiden højt oppe over dalen, hvor vores hus i Himalaya ligger, og hvor vi boede dengang, var der ingen hjælp at få, men nede i dalen havde vi hørt om en fyr, der havde et lille computer træningscenter. Det viste sig, at ejeren var Mr. Mohan Kapoor, som vi kendte godt, og han lovede at undervise Harinder i HTML på en praktisk måde. Det var sjovt at være studerende igen. Harinder gik i ned til dalen for at få undervisning hver dag, og da det at være studerende ofte er forbundet med en vis grad af nøjsomhed, besluttede han at undgå bilen og gå op og ned ad bjerget i stedet. For Harinder var det som at opleve barndommens frihed igen, og som han selv siger: “Nogle gange var jeg helt bogstaveligt nødt til at gemme mig bag ved et træ, der hvor stien krydsede bilvejen, for at undgå at blive set og tilbudt et lift af gode venner, der kom kørende i bil”.

Langsomt begyndte vi at forstå HTML, og hjemmesiden begyndte at tage form. Det var godt at kunne beherske brugen af ​​”table”, “table indenfor table”, “td”, “tr” og så videre. Derefter skulle vi lære PERL for at lave scripts til formularerne. PERL var vanskeligt, og der var ingen gode lærere i nærheden af vores hjem i bjergene. Her kom vores gode ven, Niels Roulund fra Danmark, os til hjælp, og inden for få dage fungerede alle formularer perfekt.

I årenes løb har vi foretaget mange ændringer på vores hjemmeside, og vi er kommet tilbage til Danmark. Vi har fået en god respons på vores hjemmeside, og webdesignet har været populært, men det var stadig en statisk webside, og alle ændringer skulle laves manuelt på alle sider. Det var en stor opgave, men ved at holde hovedet koldt, er det altid lykkedes os altid at holde hjemmesiden ajour.

Så en dag mødte Harinder Daksha Design, der tilbød at modernisere websiden med CMS og gøre den mobil- og tabletvenlig. Resultatet er vores nye hjemmeside, som du sidder med nu. Du er velkommen til at kontakte os og komme med dine kommentarer til den. For et lille selskab, der arbejder i et specialiseret område, er dine kommentarer værdifulde.

Hvad siger vores kunder

Book en tur

Book en tur

Send os din Feedback

info@magicalhimalaya.dk

Hjælp os at blive bedre

Få svar på din spørgsmål

Få svar på din spørgsmål

Nyhedsbrev